Fragt | |||
Total Moms |
|
||
Total inkl. moms |
Handsker
Hos Hounisen finder handsker i bedste kvalitet til undersøgelse og operation. De tre mest brugte handsketyper er vinyl-, latex- og nitrilhandsken. Der er stor forskel på de enkelte handsketypers beskyttelsesniveau. Derfor er det vigtigt at vælge den handsketype, der beskytter dig bedst i den pågældende arbejdssituation.
salg@hounisen.com
Tlf. 86 21 08 00
✓ Dag-til-dag-levering
✓ Faguddannet personale
Handsker til undersøgelse og operation
Vinylhandsken
Vinylhandsken er en plastikhandske lavet af Polyvinyl chloride og blødgørende tilsætningsstoffer. Handsken yder meget begrænset beskyttelse overfor biologisk og kemisk kontaminering og frarådes til klinisk brug som undersøgelseshandske.
Vinylhandsken anvendes typisk i fødevareindustrien til beskyttelse af produktet mod menneskelig kontaminering.
Latexhandsken
Latexhandsken er fremstillet af naturgummi fra gummitræet. Handsken har gode elastiske egenskaber og yder god beskyttelse mod biologisk materiale, men giver kun ringe beskyttelse overfor kemiske kontaminanter. Latexproteinet er allergent, og ”hvert år anerkendes 30-40 nye tilfælde af arbejdsbetinget eksem forårsaget af latexallergi” (Kilde: Lægehåndbogen).
Modsat de to andre handsketyper er latexhandsken bionedbrydelig. Omvendt er holdbarheden ved opbevaring ikke så lang.
Nitrilhandsken
Nitrilhandsken er den nyeste handsketype. Den har elastiske egenskaber sammenlignelige med latex-handskens, men er helt fri for det allergene latexprotein. Handsken yder god beskyttelse overfor både biologisk materiale og kemiske kontaminanter.
Ulempen har primært været den noget højere pris, som de senere år dog er faldet til samme niveau som latexhandskens.
EN 455:1-4 certificerede efter EU standarder
Hounisen forhandler kun handsker, der lever op til EU standarderne og er EN certificerede. For medicinske engangshandsker tjener EU-standarterne at sikre dig mod krydskontaminering, og kvaliteten styres af EN 455: 1-4. EU-normen gælder alle medicinske engangshandsker både sterile og usterile. Der testes blandt andet for modstand mod penetration samt mekanisk styrke i form af stræk også efter en ældningsproces, hvor handskerne skal leve op til standardkrav.