Go to top

Køb professionelt udstyr til spirometri

Spirometri er en undersøgelse af lungefunktionen, og resultatet af spirometrien kan bruges til at afgøre: 1) om der er en nedsættelse af lungefunktionen, og til 2) diagnosticering og monitorering af en eventuel lungesygdom relateret til åndenød, fx astma og KOL. Samtidig kan spirometri være anvendeligt til risikovurdering forud for operation eller ved mistanke om arbejdsbetinget lungesygdom.

Hounisen forhandler professionelt udstyr til gennemførsel af en spirometriundersøgelse i praksis, herunder kan vælges mellem det maskinelle spirometer eller det manuelle Peakflowmeter.

Læs mere

Spirometri udføres typisk ved at bruge et maskinelt spirometer, som er et måleapparat med et udskifteligt mundstykke i pap eller plast. Spirometeret måler både FVC og FEV1:

  • FVC, forceret vital kapacitet: Mængden af luft, der maksimalt kan pustes ud af lungerne målt i volumen – dvs. lungestørrelsen
     
  • FEV1, forceret eksspiratorisk volumen i det første sekund: Strømningshastigheden/flowet, hvormed luften maksimalt kan pustes ud af lungerne i første sekund – dvs. luftvejenes åbningsgrad

Spirometeren måler luftmængden og hastigheden og visualiserer resultatet via en grafisk kurve, enten som tid-volumen kurve eller som flow-volumen kurve.

Sådan udføres spirometri i praksis

Patienten starter med fuld inhalation, hvorefter der blæses med fuld kraft gennem mundstykket.

Spirometeret registrerer hastigheden af luftstrømmen og den mængde luft, som strømmer igennem apparatet. Lungerne skal fyldes helt op med luft, og læberne skal holdes helt tæt om mundstykket.

Resultatet af undersøgelsen udskrives med en kurve, som angiver hastigheden af luftstrømmen gennem hele udåndingen.

Det anbefales at lave mindst tre spirometrimålinger, og som hovedregel bør de to bedste resultater af henholdsvis FVC og FEV1 ikke afvige mere end 100-200 ml.

Kilder: sundhed.dk/borger/patienthaandbogen og sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen

Læs mindre

Dansk support (kl. 08-16)

Dag-til-dag levering

Hurtig genbestilling

Faguddannet personale