Guide: Vælg Den Rigtige Blodtryksmåler Til Din Praksis

Den rigtige manchet er vigtig for pålidelige måleresultater. Derfor tilbyder boso forskellige manchetstørrelser til overarmen. Den korrekte størrelse afhænger af patientens armomkreds:

Tilgængelige manchetter i bosos sortiment: 16 – 22 cm = XS manchet 22 – 32 cm = standard manchet 22 – 42 cm = universal manchet 32 – 48 cm = XL manchet
Sådan placeres manchetten korrekt Overarmen skal være bar, men sørg for, at armen ikke bliver indsnævret ved at rulle ærmet op. Hvis du har tyndt, tætsiddende tøj på, anbefales det at lægge manchetten over tøjet (dette påvirker ikke måleresultatet). Den nederste kant af manchetten skal være 2-3 cm over armkrogen, og mærket skal være på arterien. En manchet skal ikke sidde for stramt, dvs. der skal være plads til ca. to fingre mellem armen og manchetten.

Kilde: boso.de

Blodtryk er det arterielle tryk målt i kar og hjertekamre. Måling af blodtryk giver information om trykket i det arterielle kredsløb og er derfor et af de vigtigste diagnostiske værktøjer i almen praksis.

Blodtrykket afhænger af hjertevolumen og vaskulær modstand og måles i mmHg (mm kviksølv). Ved måling på overarm eller håndled med en blodtryksmåler bestemmes to værdier:

• Det systoliske (øvre) blodtryk opstår, når hjertet trækker sig sammen, og blodet presses ind i blodkarrene.
• Diastolisk (lavere) blodtryk opstår, når hjertemusklen strækkes og genopfyldes med blod.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har fastlagt følgende retningslinjer for vurdering af blodtryk, som gælder for mennesker i alle aldre:

Måling af blodtryk med en pålidelig blodtryksmåler er vigtig i almen praksis. Men det er også vigtigt for patienter at tjekke deres værdier regelmæssigt i eget hjem. Det gør det muligt at opdage ændringer, der indikerer en svækkelse af vitale funktioner eller en sygdom på et tidligt tidspunkt.

Et konstant tryk på 140 mmHg systolisk og/eller 90 mmHg diastolisk omtales som forhøjet blodtryk eller (arteriel) hypertension. Ifølge boso lider ca. 25 % af den voksne befolkning og ca. 50 % af patienter over 60 år af forhøjet blodtryk.

Forhøjet blodtryk varer ofte ved i mange år uden at give symptomer. Konsekvenserne kan dog være alvorlige, da forskellige organer som hjerte, hjerne, blodkar og nyrer på længere sigt skades.

Gennem regelmæssig kontrol af blodtrykket kan skader eller kredsløbssygdomme forebygges eller opdages tidligt for at påbegynde f.eks. lægemiddelbehandling.

Særlige risikofaktorer - såsom arveligt højt blodtryk, alder, fedme, diabetes, nyresygdomme, stress og en kost med højt saltindhold - bør understøttes af regelmæssige blodtryksmålinger for patienter i denne risikogruppe.

Kilde: boso.de