Go to top
Guides
Denne guide er skrevet af:
Lene Londorf, Sygeplejerske, Synstavler til synstest
Tilbage til oversigt

Hvad er LogMAR-synstavler?

Lær at forstå de grundlæggende principper bag en LogMAR-synstavle, og hvorfor det er vigtigt at bruge en standardiseret metode til pålidelige synstests.

En LogMAR-synstavle - også kendt som Logarithm of the Minimum Angle of Resolution - er en logaritmisk synstavle, der bruges til at måle en persons synsskarphed og synsstyrke. Det er en standardiseret metode til at evaluere, hvordan en persons øjne kan skelne mellem små detaljer i et synstestmønster.

Hvad er princippet bag en LogMAR-synstavle til synstests?

En LogMAR synstavle består af rækker med bogstaver eller figurer kaldet optotyper, der gradvist bliver mindre i størrelse, når man bevæger sig nedad på tavlen. Hver række af optotyper har en værdi i LogMAR-skalaen. Værdien er baseret på, hvor svært det er for en gennemsnitlig person med normalt syn at se optotyperne på den pågældende række. En person med normal synsskarphed vil kunne læse optotyperne på rækken med LogMAR-værdi 0.0. Jo mindre LogMAR-værdi, desto bedre er synsskarpheden.

 

Læs mere

Den logaritmiske synstavle forklaret

En logaritmisk synstavle har rækker af figurer eller bogstaver (optotyper) i entydige logaritmisk afmålte spring. Sværhedsgraden ned over tavlen sker med samme stigning, dvs. det bliver præcis 10 gange sværere at se optotyperne på rækken nedenunder på synstavlen.

En synstavle bør være designet fra grunden efter logaritmiske principper for at sikre, at det er forholdsmæssigt lige svært for øjet at skelne tegn og figurer fra hinanden på hvert trin.

Download ISOeyes' vejledning til forklaring af LogMAR her, eller se videoen herunder:

Bestil nye ISO-certificerede synstavler hos Hounisen®

Synstavler fra ISOeyes er udviklet i samarbejde med danske læger og tilpasset sundhedsmyndighedernes anbefalinger om brug af logaritmisk skala (LogMAR).

Se Hounisens® sortiment af logaritmiske synstavler fra ISOeyes her.

Læs mere om synstavler fra ISOeyes på producentens egen hjemmeside her.

Dine fordele ved at skifte til LogMAR-synstavler fra ISOeyes

Med synstavler fra ISOeyes er det enkelt og økonomisk overkommeligt at skifte til LogMAR-skala. Det behøver ikke være en stor udskrivning at skifte de gamle synstavler.

ISOeyes synstavler kan bestilles uden lyskasse eller i specialmål, så de passer i størrelsen til klinikkens eksisterende lyskasser. Skift dine synstavler til en overkommelig pris, og følg sundhedsmyndighedernes nyeste anbefalinger.

✓ Synstavlerne kan laves efter specialmål, så de passer til klinikkens eksisterende lyskasser.

✓ Synstavlerne kan produceres med individuel synsprøveafstand, som passer til klinikrummet - så der ikke skal omregnes efterfølgende.

✓ Fronten på synstavlerne kan leveres med ramme i trælook eller ønsket farve, så tavlerne matcher klinikkens profil og indretning.

Få hjælp til bestilling af synstavler tilpasset mulighederne i din klinik:
(+45) 86 21 08 00
salg@hounisen.com

Andre fordele med ISOeyes synstavler:
  • Overholder ISO-standard 8596-2018-2020 med påført LogMAR-skala, men samtidig med decimalskalaen som reference. Læs mere om LogMAR-skalaen her.
     
  • Undgå omregning med synsafstand, der er tilpasset rummets størrelse (fra 2,5 til 6 meters afstand).
     
  • Bredt udvalg (4 størrelser, 8 optotyper) med mulighed for single- og kombitabler.
     
  • Skift mellem synstavler på få sekunder med en praktisk magnetisk løsning.
     
  • Regulér lysstyrke/lumen med fjernbetjening for et optimalt synstestmiljø.
     
  • Strømbesparende belysning, jævn og lineær (min. 25.000 timer).
     
  • Skift lysfarve i rød-/grøn-test (gælder 30 x 60 panelet).
     
  • Ledningsfri finish med plads til ledning og vægudtag til strøm bag panelet (totaldybde 5,5 cm).
     
  • Let at montere på væg, inkl. gipsvæg. Skruer og plugs medfølger.

Bestil de nye ISO-certificerede synstavler fra ISOeyes hos Hounisen® her.

Sådan gør du

Hvordan bruger jeg en LogMAR-synstavle?

Når du bruger en LogMAR-synstavle til at udføre en synstest, er der flere ting, du bør være særligt opmærksom på, for at sikre nøjagtige og pålidelige resultater:
1: Korrekt belysning

Sørg for, at synstavlen er godt oplyst, så optotyperne er tydelige og klart synlige. Utilstrækkelig belysning kan føre til fejllæsninger og unøjagtige resultater.

2: Korrekt højde og passende afstand

Placer synstavlen i den korrekte højde og afstand fra testpersonen, så det er muligt at se hele synstavlen uden at strække sig.

Få hjælp til korrekt placering af LogMAR-synstavler fra ISOeyes i denne guide.

3: Klar instruktion

Giv klare og præcise instruktioner til testpersonen for at sikre, at de forstår, hvordan testen udføres korrekt. Bed testpersonen om at fokusere på den øverste række på tavlen og derefter forsøge at identificere de mindste optotyper, de kan se klart, mens de arbejder sig nedad på tavlen.

4: Fokus

Testpersonen skal fokusere nøje på hver række og angive, hvilke optotyper de kan se klart. Det er vigtigt at undgå at gætte eller bruge hjælpemidler til at identificere optotyperne. Den mindste optotype, som personen kan læse klart, noteres.

5: Dækning af det ene øje

Når synsskarpheden testes, dækkes det andet øje normalt til for at forhindre, at det påvirker resultaterne. Dette hjælper med at måle synsskarpheden for hvert øje separat.

6: Gentagelser

I nogle tilfælde kan gentagelse af testen være nødvendig for at bekræfte resultaterne, især hvis der er en pludselig ændring i synsskarpheden, eller hvis testpersonen er usikker på nogle svar.

7: Korrekt notering

Sørg for, at resultaterne er korrekt noteret. Sundhedsmyndighederne anbefaler brugen af synstavler med logaritmisk opbygning for at sikre en konsistent og sammenlignelig aflæsning af resultaterne.

Bemærk: Tests med synstavler står aldrig alene

LogMAR-synstavlen er et vigtigt værktøj til at måle synsskarphed, men det anbefales, at der udføres flere tests som en del af en grundig øjenundersøgelse. Hvis der er mistanke om synsproblemer eller øjensygdomme, skal en autoriseret øjenlæge konsulteres for en fuld undersøgelse og nøjagtig diagnose.

Synstavler i flere størrelser
Hounisen® forhandler følgende dimensioner af LogMAR-synstavler. Synstavlefronterne leveres som standard med 3 meters afstand, men kan leveres kalibreret til alle afstande mellem 2,5 og 6 meter.
45 x 45 panel

45 × 45 synstavlen er 45 cm bred og 45 cm høj. Synstavlens center placeres 135 cm over klinikkens gulv, således at topkanten er 157,5 cm og bundkanten er 112,5 cm over gulvet.

Bestil her

30 x 60 panel

30 × 60 synstavlen er 30 cm bred og 60 cm høj. Synstavlens center placeres 135 cm over klinikkens gulv, således at topkanten er 165 cm og bundkanten er 105 cm over gulvet.

Bestil her

60 x 60 panel

60 × 60 synstavlen er 60 cm bred og 60 cm høj. Synstavlens center placeres 135 cm fra klinikkens gulv, således at topkanten er 165 cm og bundkanten er 105 cm fra gulvet.

Bestil her

25 x 100 synstavle

25 x 100 synstavlen er 25 cm bred og 100 cm høj. Synstavlens center placeres 135 cm over klinikkens gulv, således at topkanten er 185 cm og bundkanten er 85 cm over gulvet.

Denne synstavle er særligt udviklet til synsprøver på mindre børn, enten i klinikken eller sundhedsplejen. Figurerne på tavlen er placeret nederst for at sikre en optimal vinkling ind mod tavlen for et barn.

Bestil her

Korrekt placering af synstavler
En korrekt placering af synstavler har afgørende betydning for pålideligheden af tests af synsskarpheden.
Beregningsgrundlag

Synstavler placeres med udgangspunkt i den gennemsnitlige øjenhøjde for personen, der skal have foretaget synsprøven.

I Danmark baseres beregningen på gennemsnitshøjden blandt alle voksne og børn (fra 3 år) på følgende måde: Øjenhøjde mellem 185 cm og 85 cm = Middelværdi 135 cm.

Placering af center

Centret af synstavlen placeres i en højde af 135 cm med 3-6 meters afstand til testpersonen.

På den måde opnår man den fladest mulige vinkel fra testpersonens øjenhøjde til højeste og laveste bogstav- eller figurrække på synstavlen.

Undgå ledninger

Vælger du en synstavle fra ISOeyes, er der plads til ledninger bag panelet på alle fire sider af center. Det giver et mere roligt og ledningsfrit udtryk, når strømudtag bliver skjult bag panelet.

Placering af synstavler for henholdsvis alle, voksne, børn og småbørn

I denne oversigt kan du se den optimale placering af overkanten af de forskellige synstavler. Oversigten skelner mellem, om synstavlen skal bruges til synstest af henholdsvis alle, voksne, børn eller småbørn, da gennemsnitshøjden er forskellig afhængig af målgruppen.

  Alle
(5-80 år)
Voksne
(18-80 år)
Børn
(3-13 år)
Småbørn
(3-6 år)
Gennemsnitlig øjenhøjde: 135 cm 162 cm 119 cm 101 cm
Ideel placering af tavleoverkant:        
30 x 60 cm synstavle
165 cm 192 cm 149 cm 131 cm
60 x 60 cm synstavle
165 cm 192 cm 149 cm 131 cm
45 x 45 cm synstavle
157,5 cm 184,5 cm 141,5 cm 123,5 cm
25 x 100 cm synstavle
185 cm 212 cm 169 cm 151 cm


Kilde: isoeyes.dk

For at opnå sammenlignelige resultater har man på europæisk plan vedtaget en ISO-standard: 8596-2018-2020 for udførsel af synstavler efter logaritmiske principper. Synstavler fra danske ISOeyes overholder denne standard, der møder tilslutning fra foreløbig 32 lande - herunder Danmark, USA og England.

For at lette overgangen er der på synstavlerne fra ISOeyes anført både de gamle og de nye logaritmiske værdier, der kan aflæses som enten brøk eller decimal.

I overgangsfasen mellem de tidligere måleenheder og den logaritmiske skala kan nedenstående omregningstabel med fordel bruges:

Meter Decimal LogMAR  
6/48 0.125 0.90  
6/38 0.16 0.80  
6/30 0.20 0.70  
6/24 0.25 0.60  
6/19 0.32 0.50  
6/15 0.40 0.40  
6/12 0.50 0.30  
6/9.5 0.63 0.20  
6/7.5 0.80 0.10  
6/6 1.00 0.00  
6/4.8 1.25 -0.10  
6/3.8 1.60 -0.20  
6/3 2.00 -0.30  
       

Kilde: isoeyes.dk

Ja, hos Hounisen® kan du bestille synstavler med LogMAR-skala i den størrelse og med det udtryk, der passer til din klinik.

Det er bl.a. muligt at bestille med individuel prøveafstand for den optimale placering i klinikrummet, eller i den farve (RAL eller NCS) der bedst matcher klinikkens profil.

Kontakt kundeservice på:
(+45) 86 21 08 00
salg@hounisen.com

De forskellige optotypers størrelse og påvirkning af synstestresultatet er som oftest ikke indregnet og vægtet i opbygningen af de traditionelle synstavler med decimalfraktions-skala.

Hvis antal tegn pr. linje, linjeafstand og afstand mellem optotyperne ikke følger den samme standard, får det stor betydning for pålideligheden af og sammenligningsgrundlaget for synsprøveresultaterne på tværs af klinikker.

Derfor opdaterer Sundhedsstyrelsen nu retningslinjerne, her fortalt af Werner Elhauge fra ISOeyes ApS:

Ud over logaritmisk skala vil de kommende retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen sætte fokus på ensartet belysning af synstavlen.

Werner Elhauge fra ISOeyes ApS forklarer i videoen, hvorfor korrekt belysning er essentiel for pålideligheden af synsprøven:

Den klassiske Østerberg-synstavle er både uden logaritmisk skala og udformningen af ototyperne giver for gunstige synsprøveresultater ved børnescreening. Optotyperne er op til 86% for store, hvilket resulterer i, at prøveresultatet er misvisende og evnetuelle synsproblemer risikerer ikke at blive opdaget.

I overgangsfasen kan du på ISOeyes synstavler stadig benytte den gammelkendte decimalfraktions-skala og vente med at slå over på logaritmisk skala til det måtte blive et decideret krav fra sundhedsmyndighederne.

Find en omregningstabel mellem de tidligere måleenheder og den logaritmiske skala her.

Hvilken optotype skal jeg vælge?

ISOeyes tilbyder syv typer af synstavlefronter. Synstavlefronterne er som standard tilgængelige som 3-meters tavler, men kan kalibreres til enhver afstand mellem 2,5 og 6 meter. Synstavlerne er udstyret med fire måleenheder: Brøk, decimal, LogMAR og VAR-score.

Hounisen® har udvalgt følgende optotyper i sortimentet - OPTICIAN ASIMILAR og EYEKEY - men vi kan levere flere optotype-konstellationer og testafstande, ligesom du kan vælge et specialdesign mod et tillæg, der passer til klinikkens øvrige indretning.

OPTICIAN A

Optotypen Optician A er designet til brug ved synstest for voksne.

Optician A er en videreudvikling af ETDRS-karaktersættet som en erstatning for Snellen-karaktersættet.

Specifikationer:

  • Fås som single- eller kombitavle
  • Mål: Vælg mellem 45x45cm / 30x60 cm
  • Testafstand: Standard 3 meter (fås også til afstande fra 2,5 til 4 meter)

SIMILAR

Optotypen SIMILAR er udviklet af ISOeyes og anbefales til børn og analfabeter.

Optotyperne er letgenkendelige figurer, der i deres anatomiske udformning minder om bogstaver. Derfor er det ikke nødvendigt at justere for sværhedsgrad.

Specifikationer:

  • Fås som single- eller kombitavle
  • Mål: Vælg mellem 45x45cm / 30x60 cm
  • Testafstand: Standard 3 meter (fås også til afstande fra 2,5 til 4 meter)

EYEKEY

Optotypen EYEKEY er med letgenkendelige stregtegninger designet til brug ved synstest for børn og analfabeter.

Den er designet og kalibreret for at opnå konsistente og præcise resultater - i modsætning Østerberg-synstravler der kompenserer ved at forstørre optotyperne.

Specifikationer:

  • Fås som single- eller kombitavle
  • Mål: Vælg mellem 45x45cm / 30x60 cm
  • Testafstand: Standard 3 meter (fås også til afstande fra 2,5 til 4 meter)

Kilde: isoeyes.dk

Tilbage til oversigt

Dansk support (kl. 08-16)

Dag-til-dag levering

Hurtig genbestilling

Faguddannet personale